60-dages-reglen

Her vil vi forsøge at gøre det bedre, for i virkeligheden er reglen slet ikke så indviklet, som det ofte fremstilles.

Reglen i en nøddeskal

60-dages-reglen indebærer, at du maksimalt kan modtage skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel mellem dit hjem og en bestemt arbejdsplads i op til 60 dage inden for et rullende år. Antallet af dage nulstilles, hvis du arbejder 60 dage et andet sted. Kørslen skal være i egen bil.

Specifik arbejdsplads

Reglen gælder per specifik arbejdsplads, hvilket betyder, at du kan modtage godtgørelse for kørsel hver arbejdsdag, såfremt du arbejder på flere forskellige steder.

Rullende år

Et rullende år betyder, at du, hvis du f.eks. ser på dit kørselsregnskab den 7. februar 2024, skal kigge tilbage til den 7. februar 2023. Har du i dette tidsrum kørt mindre end 60 dage til den pågældende arbejdsplads, kan du gøre krav på godtgørelse.

Nulstilles ved 60 dages arbejde et andet sted

Hvis du har arbejdet 60 dage i træk et andet sted end mellem din bopæl og den specifikke arbejdsplads, nulstilles tællingen for den pågældende arbejdsplads. Dette betyder, at du igen kan modtage godtgørelse for kørsel mellem hjem og arbejdsplads. Det er muligt at fortsætte med at arbejde på arbejdspladsen under nulstillingen; du må blot ikke køre direkte mellem hjem og arbejdsplads i denne periode.

Egen bil

SKATs definition af “egen bil” dækker bredt og inkluderer også din ægtefælles bil, en leasingbil eller en delebil, så længe du betaler omkostningerne for den.

Alle kørselsdage tæller

For eksempel, hvis du kører til arbejdspladsen en mandag, overnatter der, og kører hjem igen tirsdag, tæller dette som to dage i forhold til 60-dages-reglen.